Sammel jeres hold å kom mæ!
Junior – VM i Synnejysk for elever
Juniorsporet i VM i Synnejysk er for elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelser i Sønderjylland.
På hver skole konkurrerer alle hold først indbyrdes mod hinanden. Et hold består af 3 personer. I spiller brætspillet VM i Synnejysk, hvor den sønderjyske dialekt og landsdelens kultur er i centrum. Der dystes i spørgsmål om sprog, kultur, natur, geografi og livet i Sønderjylland generelt.
Undervejs dystes der i spørgsmål, historier og opgaver, der handler om sprog, kultur og livet i Sønderjylland.
Det bedste hold fra hver skole går videre til semifinalen den 12. september i Tønder. De tre bedste hold fra semifinalen går videre til den endelige finale den 24. oktober i Sønderjyllandshallen i Aabenraa.
Lyt med på sønderjysk / Høe æ sproch
Hvordan lyder det egentlig, når man fortæller om Verdensmesterskabet på ægte sønderjysk?
Tryk på knappen og lyt med.
Om VM I Synnejysk
Vi ka æ sproch – ka do å?
Hvorfor være med?
Juniorkonkurrencen i VM i Synnejysk giver elever mulighed for at opleve den sønderjyske dialekt på en ny og anderledes måde.
Sammen med klassekammerater konkurrerer I i hold på tre i brætspillet VM i Synnejysk, hvor spørgsmål, historier og opgaver sætter fokus på sproget, kulturen og livet i landsdelen.
Undervejs handler det ikke kun om at vinde, men også om fællesskab i klassen, sjove udfordringer og nye oplevelser sammen. Samtidig får I et indblik i den sønderjyske dialekt og kulturarv – og hvorfor den stadig er en vigtig del af identiteten i Sønderjylland.
Hvordan deltager man?
Sådan foregår konkurrencen
I skal finde minimum 2 hold og maximalt 5 hold à 3 personer på jeres skole, der ønsker at medvirke.
Når I har fundet holdene, får I en lærer eller rektor til at tilmelde jer via denne tilmeldingsformular.
Når skolen er meldt til, får I tilsendt VM i Synnejysk-spillet og en lærer eller rektor bliver spillets leder.
På en selvvalgt dag spiller I spillet, hvor en lærer eller rektor stiller spørgsmålene og noterer point. Når spillet er slut, gøres point op for hvert hold. Det hold med flest point går videre til en semifinale, der holdes den 12. september i Tønder – mere info her.
Her får du indblik i konkurrenceforløbet:
- Spillet er et brætspil, der kan spilles af op til 5 grupper på tre personer.
- Spillet foregår på dit uddannelsessted.
- Skolen udpeger en lærer som gamemaster, som får en liste med spørgsmålene og de rigtige svar.
- Den gruppe, der vinder brætspillet går videre til semifinalen i Tønder.
- Tre vindergrupper fra semifinalen går videre til den store finale i Aabenraa.
Materialerne får I tilsendt med posten. Spillet består af en spilleplade, en liste med spørgsmål, og en liste med spørgsmål og de rigtige svar til gamemasteren. Desuden indeholder pakken spillebrikker, terninger samt spilleregler.
Her kan en lærer eller anden kontaktperson fra skolen tilmelde skolen til juniorkonkurrencen i VM i Synnejysk. Oplys hvor mange hold der skal dyste (Max. 5 hold à 3 personer)
Eleverne deltager i hold på tre fra samme klasse/gruppe og konkurrerer med hold fra andre klasser/grupper i brætspillet VM i Synnejysk.
Udfyld formularen med oplysninger om skole, kontaktperson og antal hold.
Tilmeldingsfristen er [dato].
Når tilmeldingen er modtaget, sender vi VM i Synnejysk brætspillet inkl. spilleregler til jer
Tidsplan for juniorkonkurrencen
Juniorkonkurrencen i VM i Synnejysk afvikles i flere trin – fra den første konkurrence på skolerne til semifinalen og finalen.
Den præcise tidsplan for konkurrencen finder du på siden Program.