VM Synnejysk

Va handle

VM i Synnejysk

enle om?

Hvad er VM i Synnejysk?

Verdensmesterskab i Synnejysk er en konkurrence, hvor den sønderjyske dialekt er omdrejningspunktet for formidling af landsdelens kulturarv og udbredelsen af den sønderjyske identitet.

Gennem konkurrencer, events og formidling samler projektet mennesker på tværs af generationer om dialekten og de historier, der knytter sig til livet i Sønderjylland og Sydslesvig. På en folkelig, humoristisk og fællesskabende måde bringes sproget i spil – både lokalt, nationalt og blandt danskere i udlandet.

VM i Synnejysk er dermed ikke kun en konkurrence, men også et initiativ, der sætter fokus på dialekten som en levende del af vores fælles kulturarv.

Se indslag fra DKsyd

I dette indslag fra DKsyd TV fortæller formanden for Foreningen VM i Synnejysk, Knud A. Sveistrup, om baggrunden for projektet og de tanker, der ligger bag initiativet. Han uddyber også ambitionerne med verdensmesterskabet, hvorfor det er vigtigt at bevare og styrke det synnejyske sprog, samt hvad deltagerne og publikum kan forvente af arrangementet.

Formålet med VM i Synnejysk

Verdensmesterskabet i Synnejysk har til formål at styrke og udbrede den sønderjyske dialekt som en levende del af landsdelens kulturarv.

Ved at sætte dialekten i centrum skaber projektet opmærksomhed om den

sønderjyske identitet og de historier, værdier og traditioner, der knytter sig til livet i landsdelen.

Målet er at samle mennesker på tværs af generationer – og give både unge og voksne lyst til at bruge, værdsætte og formidle det sønderjyske sprog.

To måder at være med på

Verdensmesterskabet i Synnejysk består af to konkurrencer: Junior for elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelser i Sønderjylland – og Senior for voksne deltagere fra hele Verden.

De to spor henvender sig til forskellige målgrupper, men har begge den sønderjyske dialekt og landsdelens kultur som omdrejningspunkt.

Herunder kan du læse mere om de to konkurrencer.

Junior

For elever i 10. klasser og på ungdomsuddannelser i Sønderjylland

Her deltager man i hold sammen med sin klasse og konkurrerer i et spil, hvor den sønderjyske dialekt og landsdelens kultur er i centrum.

Senior

For alle voksne med lyst til at være med.

Her er den sønderjyske dialekt omdrejningspunktet, når kultur, humor og historier fra landsdelen deles med publikum.

Samarbejdsmuligheder og sponsorater

VM i Synnejysk realiseres i samarbejde med en række virksomheder og organisationer, der bakker op om den sønderjyske kulturarv.

Som sponsor eller samarbejdspartner er man med til at støtte et initiativ, der samler mennesker på tværs af generationer og sætter fokus på den sønderjyske identitet.

Derudover har privatpersoner også mulighed for at støtte projektet med et bidrag – stort eller småt. På forsiden kan du læse mere om hvordan du kan støtte projektet.

Ønsker du at høre mere om samarbejdsmuligheder eller sponsorater, er du velkommen til at kontakte os via oplysningerne nederst på siden.

Sønderjyllands historie og kultur lever heldigvis i bedste velgående, og det skyldes først og fremmest sønderjyderne selv. Sønderjyder er nemlig meget bevidste om landsdelens særlige historie og kultur. Sådan skulle det gerne blive ved med at være.

Et arrangement som ”VM i synnejysk” sætter fokus på sproget, kulturen og historien på en munter, uhøjtidelig – ja, man kan vel næste sige: sønderjysk måde.

Verdensmesterskaberne i synnejysk er en festdag og en fejring af vores kultur, sprog og historie – og med til at sikre livskraften også ind i fremtiden.

René Rasmussen
Museumsinspektør, Museum Sønderjylland

Foto: Stig Bang-Mortensen.

VM i Synnejysk er tilbage

VM i Synnejysk er tidligere gennemført i 2013 og 2015. Begge gange er konkurrencen gennemført med stor opbakning fra både deltagere og samarbejdspartnere, som har været samlet i Guderup på Als.

De tidligere udgaver af verdensmesterskabet har vist, at konkurrencens format fungerer og skaber interesse for projektet. Erfaringerne fra de første år danner grundlag for den videre udvikling af VM i Synnejysk op til 2026.

Scroll to Top